Tennissportens Dag 2018

7. maj 2018 07:53 , af (Kasserer) Jacob Strøe Larsen

Vi havde en helt igennem fantastisk dag i Ørbæk tennisklub i lørdags, hvor vi sammen med tennisklubber over hele landet afholdt Tennissportens Dag.

 

Cirka 25 børn og voksne var mødt op til en dag med masser af tennisspil, hygge og samvær. Vi havde gjort de to grusbaner klar, men måtte hurtigt udvide med multibanen også, så alle kunne spille samtidigt i det gode vejr.

 

Kristoffer fra Intersport i Nyborg havde medbragt en masse lækre ting vi kunne se og prøve i hans lille interimistiske butik i pavillonen.

 

Tak til alle fremmødte, der var med til gøre det til en rigtig god dag.

 

Nu er 2018-sæsonen officielt skudt igang - lad os så spille noget tennis!