Bliv medlem

Overvejer du at begynde til tennis? Så er du kommet til det helt rette sted. På denne side kan du læse om:

Hvem, hvor og hvad er Ørbæk Tennisklub (ØTK)

Hvorfor at det er en fremragende ide at du begynder til tennis

Hvad det næste skridt er, hvis du er interesseret

Priser på medlemskab og træning

Ørbæk Tennisklub – hvem er vi?

Uanset om du aldrig har haft en ketcher i hånden, eller om du tidligere har spillet tennis, er du meget velkommen. Vi har 2 udendørs grusbaner – begge af høj standard. Vi har et klubhus og et gode omgivelser ved hallen i ørbæk. Adressen er Langemosevej 5 5853 Ørbæk. I vintersæsonen spiller vi indendørs i en nyopført hal i Ørbæk Midtpunkt.

I Ørbæk tennisklub tilbyder vi træning til alle uanset alder og niveau.

Kontingentet dækker over medlemskabet, som giver fri bookingret på vores udendørsanlæg. Man betaler altså for retten til at kunne spille hver dag i udendørssæsonen med andre medlemmer af Ørbæk Tennisklub.
I 2014 fik vi et nyt lysanlæg på banerne, så vi har forlænget tiden, hvor vi kan spille tennis.

Hvorfor er tennis en fremragende idé?

Tennis er en sport, hvor alle uanset alder og niveau kan få god motion og samtidig udfordre sig selv med en individuel idrætsgren. Kombineret med god motion kan du via vores mange medlemmer udvide dit personlige netværk og få skabt relationer med ligesindede med interesse for sporten. Når først du kommer ordentligt i gang, så kan du få et langt liv med tennis som passion.

Hvad gør jeg for at komme i gang nu?

Ønsker du at prøve at spille et par gange, inden du melder dig ind, er du meget velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen. Så booker vi en bane til dig og du kan prøve om det er noget for dig. Du er også meget velkommen til at møde op til vores træning om onsdagen. Hvis du allerede har en makker og ønsker at blive medlem, så du kan booke baner og spille på egen hånd, så skal du udfylde en indmeldelses formular her. Du vil derefter blive oprettet i vores booking system, så du kan booke en bane med andre medlemmer af klubben. Nøgle til anlægget er nødvendigt for at komme ind på anlægget – nøgler udleveres i af vores kasserer og du vil få besked derom.

Hvis du ønsker træning kombineret med dit medlemskab, så har du følgende muligheder:
Er du nystartet og har ingen erfaring med tennisspillet, så tjekker du vores træningstider for nystartede under Træningsinfo.

Vi ser frem til at høre fra dig – du er altid velkommen til at kontakte os her.

Priser 2017

Senior - 18 år og derover 545 kr.
Junior - 14-17 år 295 kr.
Ungdom -13 år og derunder 195 kr.
Familie (hel familie med hjemmeboende børn under 18 år)
1095 kr.

 

Kontingent opkræves via mail fra kasseren.