Bliv medlem

Overvejer du at begynde til tennis eller padel? Så er du kommet til det helt rette sted. På denne side kan du læse om:

Hvem, hvor og hvad er Ørbæk  Padel- og Tennisklub (ØTK)

Hvorfor at det er en fremragende ide at du begynder til tennis og/eller padel

Hvad det næste skridt er, hvis du er interesseret i indmeldelse.

Priser på medlemskab og træning, som giver adgang til at spille alt det tennis og/eller padel du vil.

Ørbæk Padel-. og Tennisklub – hvem er vi?

Uanset om du aldrig har haft en ketcher i hånden før, eller om du tidligere har spillet tennis og/eller padel, er du meget velkommen. Vi har 2 udendørs grusbaner (tennis) – begge af høj standard. Der udover har vi lige bygget 2 helt nye padelbaner, som åbner april 2023.  Vi har et klubhus og nogle gode omgivelser ved hallen i Ørbæk. Adressen er Langemosevej 5, 5853 Ørbæk. 

I Ørbæk Padel- og Tennisklub tilbyder vi tennistræning til alle uanset alder og niveau. Det er også i støbeskeen med træning til padelspillere.

Kontingentet dækker over medlemskabet, som giver fri bookingret på vores udendørsanlæg på BÅDE tennisbanerne og padelbanerne. Ét kontingent dækker altså begge sportsgrene. 
I 2014 fik vi et nyt lysanlæg på banerne, så vi har forlænget tiden, hvor vi kan spille tennis med et par uger. Padel kan - næsten uanset vejret - spilles HELE året!

Hvorfor er padel og tennis en fremragende idé?

Tennis er en sport, hvor alle uanset alder og niveau kan få god motion og samtidig udfordre sig selv med en individuel idrætsgren. Kombineret med god motion kan du via vores mange medlemmer udvide dit personlige netværk og få skabt relationer med ligesindede med interesse for sporten. Når først du kommer ordentligt i gang, så kan du få et langt liv med tennis som passion. Med vores udveidelse med 2 flotte og funktionelle padelbaner får du de samme fordele som ved tennis, samtidig med at vi har forlænget sæsonen, så vi nu kan have spil på anlægget alle 12 måneder i året.

Hvad gør jeg for at komme i gang nu?

Ønsker du at spille på vores baner, men ikke nødvendigvis vil binde dig til et årskontingent, kan du booke dig ind med vores Pay & Play-løsning, hvor du sammen med minimum 1 makker på tennisbanerne og 3 på padelbanerne, kan vælge at booke en bane 1 gang ad gangen.

Hvis du allerede har 1/3 makker(e) og ønsker at blive medlem, så du kan booke baner og spille på egen hånd, så skal du udfylde en indmeldelses formular her. Du vil derefter blive oprettet i vores booking system, så du kan booke en bane med andre medlemmer af klubben. Det er nødvendigt med en kode til anlægget – denne tilsendes umiddelbart efter tilmelding.

Hvis du ønsker træning kombineret med dit medlemskab, så har du følgende muligheder:
Er du nystartet og har ingen erfaring med tennis eller padel, så tjekker du vores tennis sektion eller vores Padel -> Træningsside.

Vi ser frem til at høre fra dig – du er altid velkommen til at kontakte os her.

PRISER pr. 1. januar 2023:

(BEMÆRK: prisen er for et 12 måneders kontingent og gælder for BÅDE tennis OG padel, dvs. man kan spille ALT det padel og tennis man vil i 12 måneder for den angivne pris)

Senior - 18 år og derover kr. 800,-
Senior 65+ kr. 500,-
Junior - 14-17 år kr. 350,-
Ungdom - 13 år og under kr. 350,-
Familie kr. 1.800,- (uanset hvor mange I er i hustanden)
Indmeldelsesgebyr kr. 100,- inkl. nøglebrik 
Pay & Play kr. 300,- pr bane for 1½ time, kræver 4 spillere. Gælder både tennis og padel.

 

Dit kontingent fortsætter indtil du selv melder dig ud. Dette skal ske skriftligt til kasseren. Der refunderes ikke forholdsmæssigt for udmelding i løbet af sæsonen.

 

Ønsker du at få en ekstra nøglebrik udleveret til banerne, skal du kontakte kassereren. Det koster kr. 50,- i depositum.