Tennis sommertræning og padel fælleshold over sommeren

3. juli 2023 19:27 , af Hoder Jensen

Vi holder igen i år sommertræning/spil i tennis for voksne. Vi starter på onsdag den 5. juli kl. 18, og kører fast kl. 18 hver onsdag. Man dukker bare op, hvis man ønsker at slå til lidt tennisbolde hen over sommeren. Hvis vejret ikke viser sig fra den gode side, og der aflyses, så bliver det skrevet ud via vores Facebook gruppe dedikeret til ferietræning: https://www.facebook.com/groups/281402798998440 - Normal tennistræning starter op igen den 16. august.

Der er også padel fælleshold hen over sommeren kl. 17:30 om tirsdagen, dog ikke den 4. juli pga. træner arrangement. Der er tilmelding til padel fællesspil via hjemmesiden.

Information om flere padel aktiviteter, inkl. ekstra fælleshold og klubmesterskab for tennis, samt padel, følger på den anden side af juli måned.

Mvh.

Bestyrelsen