Padel er en sportsgren, der blander elementer fra tennis og squash. Det spilles normalt som en double-kamp på en mindre bane omgivet af glasvægge og et net i midten. Padel-banen er mindre end en tennisbane og er omkring halvdelen af størrelsen af en squashbane.
Et af de unikke aspekter af padel er, at man kan bruge væggene til at returnere bolden. Dette åbner for en række forskellige taktikker og giver spillerne mulighed for at udfordre hinanden på forskellige måder. Væggene rundt om banen, betyder også at dueller i padel varer længere tid, end man kender fra f.eks. tennis.
Padel fik sin popularitet i Spanien og Latinamerika, men har de senere par fået så meget popularitet i Europa og Danmark, at det er den hurtigst voksense sportsregn.
Dansk Padel Forbund har lavet en video der forklarer padel
Padel spilles med et bat typisk lavet af glasfiber, carbon og kulfiber. Bolden ligner en tennisbold, men er marginalt mindre og har mindre tryk. Man kan købe bolde og bats via klubben, eller ved alle sportsforretninger, som f.eks. klubbens sponsor Intersport Nyborg.
Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.
Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge. Resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.
For padel regler, se denne side.
Kilde: Dansk Padel Forbund